Chelsea overrasker som bejlere til at snuppe Virgil van Dijk

Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Chelsea siges at være klar til at melde sig ind i kampen om Virgil van Dijk, som er en af Liverpools store stjerner.

Der har været rygter om, at Virgil van Dijk skulle være åben for at forlade Liverpool til sommer.

Årsagen til dette er, at Jürgen Klopp har offentliggjort, at han er færdig som klubbens træner til sommer.

Den hollandske forsvarer kan dog ikke forlade Liverpool på en fri transfer til sommer.

Her vil han fortsat have et enkelt år tilbage af sin kontrakt med klubben. Netop derfor kan det heller ikke udelukkes, at et salg kan komme på tale.

I kølvandet på Klopps udmelding om, at han forlader klubben til sommer, har Van Dijk stillet krav til Liverpool.

Han har slået fast, at han har brug for ‘yderligere afklaring på, hvad klubben ønsker i fremtiden’. Først når han har fået dette, kan han træffe en beslutning om sin fremtid.

Van Dijk er ikke den eneste store stjerne i Liverpool, der står uden kontrakt i 2025.

Det samme er tilfældet for både Trent Alexander-Arnold og Mohamed Salah. Derfor kan det ende med flere store salg til sommer.

Ifølge football.london har dette medført, at Chelsea er dukket op som en potentiel destination for Van Dijk.

Den engelske klub er dog ikke ene om at have et rigtig godt øje til ham. Det samme er nemlig tilfældet for både FC Barcelona og Real Madrid.

Chelsea siges at være på markedet efter en ny forsvarer til sommer, da de forventes at sige farvel til 39-årige Thiago Silva.

Den brasilianske stjerne har kontraktudløb, men har endnu ikke fået tilbudt en ny kontrakt. Derfor er det meget usandsynligt, at han befinder sig i Chelsea i næste sæson.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024