Zlatan Ibrahimovic vil have Antonio Conte til AC Milan

Foto: Marco Luzzani/Getty Images

AC Milan kan potentielt være på udkig efter en ny træner, da Stefano Pioli ikke har den store succes i denne sæson.

Der er forlydender om, at AC Milan gør sig tanker om at hente en ny træner. I denne sæson har Stefano Pioli og co. nemlig ikke haft den store succes.

Som følge af dette, kan han heller ikke føle sig sikker i jobbet. Det blev afsløret allerede før jul, at den italienske klub gør sig tanker om at skifte ham ud.

Det er der flere årsager til, men et tidligt exit i Champions League er en af dem. Hertil er de hele ni point efter Inter Milan, som indtager 1.-pladsen i Serie A.

Og nu lyder det, at en ny træner allerede er i kikkerten. Efter sigende kan det ende med, at Antonio Conte bliver hentet til klubben.

Det er det italienske medie SportItalia, der bringer denne nyhed. De mener også at vide, at Conte, der har været træner i Chelsea, Inter og Tottenham, er interesseret i jobbet.

Helt konkret skulle det være Zlatan Ibrahimovic og chefscout Geoffrey Moncada, der har et ønske om at hente Conte til klubben. Det betyder dog ikke, at det bliver en realitet.

Inden de kan hente ham til Milano, er de nødt til at overbevise Giorgio Furlani, da han er bestyrelsesformand i klubben. Det betyder, at det i sidste ende er ham, der bestemmer.

Hvad der kan sætte en stopper for, at Conte bliver ny træner i AC Milan, er Furlanis interesse i en anden kandidat. Han er nemlig mere interesseret i at hente Thiago Motta i Bologna.

Conte blev i sidste år fyret i Tottenham, og har derfor ikke haft et job siden marts.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024