Xavi har fået nok af ‘grusomt og ubehageligt’ job som Barcelona-træner
Xavi er færdig med ‘grusomt og ubehageligt’ job i FC Barcelona til sommer.
Efter FC Barcelonas seneste nederlag til Villarreal lørdag aften, meddelte Xavi Hernandez, at han stopper i klubben. Efter denne sæson vil han derfor ikke længere sidde i trænersædet i den spanske klub.
“Den 30. juni forlader jeg klubben. Det er en beslutning, jeg har taget med præsidenten og personalet,” sagde Xavi på et pressemøde efter kampen..
“Følelsen af at være Barcelona-træner er grusomt og ubehagelig. Det føles som om folk mangler respekt for dig meget af tiden. Det er forfærdeligt for dit mentale helbred og din moral. Det er nået til det punkt, hvor du tror, at der ikke er nogen mening med at fortsætte.”
Xavi har også udtalt, at han har taget beslutningen for klubbens skyld. Han mener ganske enkelt, at den er bedre tjent uden ham.
“Jeg har tænkt på klubben og frem for alt på spillerne. Jeg har følelsen af, at jeg gør det rigtige. At jeg handler med sund fornuft. Jeg tror, at klubben har brug for en ændring i dynamikken. Dynamikken er meget negativ,” sagde han
Xavi tog over som cheftræner i Barcelona i november 2021. I sidste sæson havde han god succes, da de blandt andet blev spanske mestre.
I denne sæson har de dog ikke haft samme succes. Det skyldes især, at deres defensiv ikke har fungeret. Lørdag aften lukkede de fem mål ind i La Liga på hjemmebane for første gang siden 1963.
Xavi gjorde det desuden klart, at der ikke er noget, der kan få ham til at ombestemme sig.
Selv i tilfælde af, at de vinder Champions League, så bliver han ikke. Han tror til gengæld stadig på, at de kan vinde La Liga.
“Jeg er mere optimistisk end nogensinde med denne ændring af dynamikken. Vi går efter La Liga. Det er meget svært, men vi vil kæmpe,” sagde han.
“Jeg har ikke talt med spillerne om det. Jeg så, hvor nede de var i dag. Jeg taler med dem i morgen, og det er en af grundene til det.”