West Ham med kæmpe bud på Superliga-stjerne

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Det ser ud til, at han er på vej væk fra FC Nordsjælland, da klubben har fået et stort bud fra West Ham.

Den blot 19-årige Ibrahim Osman har gjort det godt i FC Nordsjælland.

Faktisk har han gjort det så godt, at han har tiltrukket sig stor interesse fra Premier League.

Konkret er det den London-baserede klub West Ham, der har et godt øje til ham. Her skulle han være en af de spillere, der står øverst på ønskelisten.

Faktisk er de så ivrige efter at hente ham, at de nu har afgivet et bud på ham. Ifølge B.T. er der tale om et bud på et trecifret millionbeløb. Dermed står den danske klub til at tjene en stor sum penge på salget.

Der har været forhandlinger mellem de to klubber på det seneste. Ifølge B.T. går det den rette vej, hvorfor en aftale kan være tæt på. Og hvis det sker, så bliver FC Nordsjælland pludselig en betydeligt rigere klub.

Det lyder, at West Ham er klar til at betale omtrent 135 millioner kroner for at hente den 19-årige stjerne.

På det seneste har der været meldinger om, at han havde tiltrukket sig opmærksomhed fra andre klubber.

Det var den engelske journalist Ben Jacobs, der tirsdag var den første til at melde ud om interessen fra West Ham.

Osman blev hentet til FC Nordsjælland i starten af 2023, hvor han blev hentet fra Right To Dream-akademiet i Ghana.

Indtil videre har han været i aktion i 39 kampe, hvor han har bidraget med fire mål og fem oplæg.

Nu er det store spørgsmål, hvorvidt han kommer til at fortsætte sin karriere i West Ham.

London-klubben ligger i skrivende stund nummer seks i Premier League.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024