Video: Real Madrid-fans amok over Aurelien Tchouamenis rolle ved afgørende mål

Foto: Michael Regan/Getty Images

Real Madrid har gang i en rigtig god sæson, men torsdag aften blev de lokale rivaler fra Atletico Madrid for stor en mundfuld.

Det er de færreste udfordringer, der har været for store for Real Madrid i denne sæson. Torsdag aften løb de dog ind på et bump i vejen, da de tabte til Atletico Madrid i Copa del Rey.

Indtil videre er det kun Atletico Madrid, de har tabt til i denne sæson. Men ifølge Football Espana er klubbens fans begyndt at lede efter en syndebuk, som de kan skyde skylden på.

Kampen blev vundet i forlænget spilletid, hvor det afgørende mål blev scoret i det 100. minut. Her formåede Antoine Griezmann at snuppe bolden fra Vinicius Junior, hvorefter han kunne trække ind i feltet.

Griezmann sørgede for at udnytte, at han fik en stor chance for at bringe Atletico Madrid i front. Den franske stjerne formåede nemlig at placere bolden i øverst hjørne fra en snæver vinkel.

Man kan ikke komme udenom, at Vinicius spillede en stor rolle i målet. Efter kampen langede træner Carlo Ancelotti også ud, da han beskrev det som ‘risikabelt spil’. Alligevel virkede han dog ikke til at være vred over det.

På trods af dette, så er mange fans endt med at være vrede på Aurelien Tchouameni. Den franske midtbanespiller kan under målet ses holde afstand til Griezmann, hvorfor han ikke forsøger at tackle ham.

Da han ikke havde en anden spiller at holde styr på, kunne han være løbet på tværs af feltet. Det gjorde han ikke, og ifølge Football Espana har det fået mange Real Madrid-fans til at rette deres vrede mod ham.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024