Verdens rigeste fodboldspiller – 16 gange mere værd end Ronaldo og Messi tilsammen
Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har tjent rigtig mange penge som fodboldspillere.
Der er dog ingen af dem, der er den rigeste fodboldspiller i verden.
Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har begge to tjent rigtig mange penge i løbet af deres respektive karrierer.
Det har medført, at de tilsammen har en formue på lige i underkanten af 1 milliard pund, svarende til 8,7 milliarder kroner.
Det er Ronaldo, der rent økonomisk har fået mest ud af sin karriere.
Det anslås, at han har en formue på 500 millioner pund, svarende til 4,3 milliarder kroner.
Messis formue anslås derimod at lyde på 471,5 millioner pund, hvilket svarer til 4,1 milliarder kroner.
Både Messi og Ronaldo har sikret sig lukrative kontrakter i hhv. Inter Miami og Al-Nassr.
Derfor er det naturligvis ikke utænkeligt, at deres formuer bliver endnu større i de kommende år.
Alligevel er der ingen af dem, der kan bryste sig af at være den rigeste fodboldspiller i verden. Det er derimod en spiller, som de færreste faktisk har hørt om.
Han hedder Faiq Bolkiah og har spillet i engelsk fodbold i en årrække. Blandt andet har han spillet i Leicester og Chelsea. Ingen af stederne fik han dog den store succes.
Ikke desto mindre kan han bryste sig af en formue på cirka 15,7 milliarder pund. Det svarer til 137 milliarder kroner. Det skyldes, at han er nevø til sultanen af Brunei.
På grund af hans familiære bånd står han til at arve en betydelig del af familiens formue, der lyder på i alt 200 milliarder pund.
Det betyder, at han har en formue, der er cirka 16 gange så stor som Messi og Ronaldos tilsammen.