Tottenham Hotspur har truffet beslutning om Pierre-Emile Højbjergs fremtid
Rygterne har været mange, men nu har Tottenham endelig truffet en beslutning om Pierre-Emile Højbjergs fremtid.
På det seneste har der været mange rygter om, at Pierre-Emile Højbjerg er på vej væk fra Tottenham. Dette har primært været forårsaget af det faktum, at han ikke har fået spilletid
Ifølge Tottenham News har den engelske klub ikke planer om at tilbyde den 28-årige dansker en ny kontrakt.
Hans nuværende aftale med London-klubben udløber i sommeren 2025. Han har derfor halvandet år tilbage i klubben.
Højbjerg har fået markant mindre spilletid under Ange Postecoglou, der ikke ser ud til at have fidus til ham.
Det har betydet, at han i denne sæson kun er startet inde i 5 ud af 20 ligakampe.
Det er lidt af en omvæltning for den danske stjerne, der spillede en stor rolle under både José Mourinho og Antonio Conte. Men Postecoglou foretrækker at benytte sig af spillere som Yves Bissouma og Pape Matar Sarr.
Dette skulle have medført, at han selv har været ivrig efter at forlade klubben.
Angiveligt skulle han endda have hyret en ny advokat, der kunne fungere som hans agent. Desuden har der været meldinger om interesse fra både Napoli og Juventus.
Ifølge Sky Sports er Tottenham ikke villige til at sælge ham for en slik.
Tottenham News skriver, at klubben er i en god position med Højbjerg, da han stadig har værdi for klubben. Derfor har de ikke travlt med at sælge ham i januar.
Det betyder dog, at et salg kan komme på tale til sommer, hvor han kun har et år tilbage af sin kontrakt.
Får han ikke mere spilletid i resten af sæsonen, er det også sandsynligt, at han selv vil væk.