Topkandidat til trænerjobbet i Barcelona: Nu taler Thiago Motta ud

Foto: Alessandro Sabattini/Getty Images

Xavi har meldt ud, at han er færdig som træner i FC Barcelona til sommer. Derfor skal den spanske klub have fundet en afløser.

Der har naturligvis været et væld af spekulationer efter Xavis udmelding om, at han stopper som træner i FC Barcelona. Han bliver dog resten af sæsonen, hvorfor klubben fortsat har et par måneder til at finde en afløser.

Det ændrer ikke på, at de allerede nu har været kædet sammen med flere forskellige kandidater. Særligt skulle de dog være interesserede i at hente Bologna-træner Thiago Motta, som har haft stor succes i Serie A.

Ifølge flere spanske medier skulle han være den foretrukne kandidat blandt ledelsen. Det skyldes primært, at han har formået at udvikle Bologna på kort tid.

Nu har den tidligere Barcelona-spiller udtalt sig om situationen. I denne forbindelse har han sagt, at det er trist, at Xavi har valgt at stoppe i klubben.

“Det er trist, han gjorde et godt stykke arbejde og vandt titlen i sidste sæson. Jeg så også Jürgen Klopp annoncere, at han forlader Liverpool. At være træner er et hårdt job, men det er det, vi har valgt,” sagde han ifølge Barca Blaugranes.

Derefter blev han spurgt om, hvorvidt han har planer om at blive i Bologna. Det var dog ikke noget, som han ønskede at give et direkte svar på. Han hverken be- eller afkræftede, at han var i spil til jobbet i den catalanske klub.

“Når der er nyheder at rapportere, vil jeg fortælle dig, men der er ingen i dag,” lød svaret .

Motta står uden kontrakt til sommer, hvorfor han kan forlade Bologna på en fri transfer. Dette skulle have gjort ham særligt attraktiv for Barcelona.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024