Tidligere Celtic-stjerne er død
Den tidligere Celtic-spiller er gået bort i en alt for tidlig alder. Han blev desværre kun 50 år.
Stuart Gray, der tidligere har været en stor profil på midtbanen i Celtic, er gået bort. Den skotske klub bekræfter hans dødsfald i en alder af blot 50 år.
Han spillede for Celtic i 1990’erne, inden han skiftede til Reading i 1998. Desuden havde han også en periode, hvor han spillede for Rushden & Diamonds i slutningen af sin karriere.
Sidste år afslørede Gray selv, at han havde fået diagnosticeret kræft, og at han kæmpede med dette. Nu har Celtics meldt ud, at han desværre har tabt denne kamp.
“Alle hos Celtic er dybt kede af nyheden om, at den tidligere Celt, Stuart Gray, er gået bort efter sygdom i en alder af 50 år,” skriver klubben ifølge GlasgowTimes.
“Midtbanespilleren, søn af Eddie og nevø til Frank Gray, begge stjerner på det berømte Leeds United-hold i starten af 1970’erne, kom gennem ungdomsrækkerne hos Celtic. Han fik sin debut i en hjemmesejr på 1-0 over Aberdeen den 1. maj, 1993.”
“Det var den første af 32 kampe for Hoops, hvor han scorede ét mål, som kom i en 4-1-sejr over Raith Rovers i maj 1996.
“Stuart skiftede til Tommy Burns’ Reading-trup i 1998 og var der i tre år, før han fortsatte sin karriere hos Rushden & Diamonds i fire år. Her spillede han 142 kampe.”
“Tanker og bønner hos alle i Celtic Park er hos Stuarts familie og venner i denne meget triste tid. Celtic-spillerne vil bære sorte armbind som hyldest til Stuart ved dagens kamp mod Ross County.”
Den skotske tidligere fodboldspiller indstillede sin karriere i 2006. Inden da nåede han at spille ganske få kampe for Oxford United.