Skidt nyt efter Fati-skade: Her er lægernes anbefalinger
Ansu Fati har igen pådraget sig en skade, og anbefalingerne fra lægerne er ikke ligefrem opløftende for Xavi og co.
Torsdag måtte Ansu Fati igen forlade banen med en skade. Alt tyder på, at der er tale om et tilbagefald, hvilket betyder, at han ikke kan vende tilbage til banen i nærmeste fremtid.
Faktisk kan det se ud til, at det varer lang tid, inden man igen kommer til at se den blot 18-årige angriber på banen. Det vil i hvert fald være tilfældet, hvis Barcelona beslutter at lytte til læge Richard Pruna.
Ifølge journalist Victor Navarro fra spanske COPE, kan Barcelona forsøge at haste hans gentoptræning igennem. Gør de det, vil han være i stand til at vende tilbage om 7-10 uger, men vil sandsynligvis få et tilbagefald.
For at undgå, at det sker, er anbefalingen fra Richard Pruna, at Ansu Fati bliver opereret for sin skade. Det kommer naturligvis til at få betydning for, hvornår han igen er klar til at spille fodbold.
Ifølge Richard Pruna vil en operation medføre, at han først vil være klar til at spille fodbold om 3-5 måneder. Det vil sige, at han først vil være klar igen, når der bliver taget hul på 2022/23-sæsonen.
Det er bestemt ikke nogen optimal situation for Barcelona, der har brug for Ansu Fatis kreativitet og effektivitet foran målet.
Den catalanske klub er dog næppe interesseret i at tage et sats, hvorfor de derimod vil lade ham blive opereret, så han kan være helt klar til næste sæson.