Silkeborg afviser rekordbud på ung forsvarsspiller
Silkeborg IF har tilsyneladende ikke den store interesse i at slippe den unge stopper. Derfor har de valgt at afvise et stort bud på ham.
Alexander Busch har spillet en rigtig flot sæson indtil videre. Det er ikke kun noget, der er blevet lagt mærke til i Silkeborg. Faktisk er det ikke kun i Danmark, at der er blevet holdt øje med ham.
Derimod har hans niveau medført, at der er skabt interesse for ham i den portugisiske klub Braga. De har gjort alvor af deres interesse, da de har forsøgt at hente ham i dette transfervindue. Det har ifølge Midtjyllands Avis resulteret i et bud på over 30 millioner kroner.
Selvom det helt afgjort er et beløb, der ville lune i kassen i Silkeborg, har de ifølge Tipsbladet valgt at sige nej.
Faktisk ville et salg af Busch til denne pris være nok til at sætte ny transferrekord for den danske klub. Til trods for dette har de takket nej, da de ikke ønsker at give slip på ham.
Det skyldes naturligvis, at Silkeborg allerede har været i gang med at sælge ud i dette transfervindue. Hvis de også siger farvel til Busch, kommer de til at mangle kræfter i det defensive.
Tidligere har de sagt farvel til både Tobias Salquist og Søren Tengstedt. Ifølge bold.dk er det netop salget af Salquist, der har medført, at de har afvist det store bud på Busch.
Det er også værd at nævne, at han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2026. Derfor har de ikke travlt med at sælge ham, da de ikke er i fare for at miste ham på en fri transfer.