Ryan Reynolds millioner frister ikke: Wrexham bliver konstant afvist
Wrexham har haft svært ved at hente spillere i denne sæson, da de hele tiden bliver afvist.
Selvom de har et stort ønske om at styrke truppen i Wrexham i januar, har det vist sig at blive svært. De bliver nemlig hele tiden afvist.
Det handler derfor ikke om, at ejerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney ikke er villige til at smide penge på bordet.
Derimod bliver de mødt af afvisninger fra andre klubber, der ikke har brug for penge.
Sådan lyder det fra cheftræner Phil Parkinson, der har udtalt sig i et interview med mediet The Athletic.
“Der er mange forespørgsler i gang, men vi har også nogle gode spillere, der er klar til at yde et stort bidrag. Hvis der er en spiller derude, som vi føler kan forbedre os, vil vi gøre et forsøg,” siger han.
“Vi er altid på udkig. Det kan være lidt af et pokerspil, for det er en konkurrencepræget branche, når man forsøger at hente spillere.”
“Jeg får hele tiden at vide, at der ikke er penge i fodbold. Men når vi forsøger at hente spillere, får vi hele tiden at vide, at de ikke har brug for pengene, så de behøver ikke at sælge. Det kan være svært at vriste spillere væk.”
I sidste sæson opnåede Wrexham en stor bedrift, da de rykkede op i League Two.
Det tyder dog på, at de endnu ikke er færdige. Derimod har de kurs mod at sikre sig endnu en oprykning.
I skrivende stund befinder de sig på 2.-pladsen i League Two med 52 point. Derfor har de kun to point op til Stockport, der indtager 1.-pladsen.