Real Sociedad hårdt ramt af skader forud for CL-kamp mod PSG
Real Sociedad er hårdt ramt af skader, hvilket kan få konsekvenser for deres kamp mod Paris Saint-Germain.
Den 14. februar tørner Real Sociedad sammen med Paris Saint-Germain i Champions League.
Det kan vise sig at blive en meget vanskelig kamp for den spanske klub. Det skyldes, at de er hårdt ramt af skader.
I deres seneste opgør mod Rayo Vallecano kunne de glæde sig over et enkelt point.
Desværre var de også nødt til at forlade kampen med to nye spillere til skadeslisten. Det kan betyde, at de bliver nødt til at klare sig uden dem i kampen mod PSG.
Blandt andet pådrog Arsen Zakharyan sig en skade i den ene ankel. Derfor var han nødt til at forlade banen efter blot 30 minutters spil.
I de døende minutter af kampen, blev den spanske klub ramt af endnu en skade.
Denne gang var det Robin Le Normand, der blev nødt til at forlade banen. I dette tilfælde var der ifølge PSG Talk tale om en muskelskade.
Hertil er de også nødt til at klare sig uden en spiller som Aihen Muñoz. Det skyldes, at han har pådraget sig en alvorlig korsbåndsskade.
Denne skade kommer med stor sandsynlighed til at betyde, at han er ude resten af denne sæson.
I løbet af de næste par dage vil Sociedad finde ud af, hvor længe de må undvære Le Normand og Zakharyan.
Meget tyder dog på, at de ikke når at blive klar til den kommende kamp mod PSG.
Inden de tørner sammen med PSG, skal de fokusere på spanske modstandere. De har nemlig kampe mod både Atletico Madrid og Athletic Bilbao.