Rasmus Højlund blæst bagover af Bruno Fernandes

Foto: Rasmus Højlund / Getty Images

Rasmus Højlund har afsløret, at der især har været én spiller i Manchester United, der har imponeret ham.

Efter sit skifte til Manchester United, er danske Rasmus Højlund blevet en del af et omklædningsrum med flere store stjerner. Blandt andet er han nu holdkammerater med spillere som Marcus Rashford, Casemiro og Luke Shaw.

Det er dog ingen af de tre, der har imponeret ham mest efter skiftet til den engelske klub. Det er derimod midtbanespiller Bruno Fernandes, der kan bryste sig af dette.

Det fortæller han i et interview med Inside United.

“Han er meget elegant på banen og til træning. Jeg mener.. Han er bare en kvalitetsspiller,” siger han.

I dette interview bliver han også bedt om at forholde sig til sin første tid i Old Trafford. Her slår han fast, at han er meget positiv, og at de arbejder hårdt for at blive bedre.

“Jeg er positiv, men vi forsøger hele tiden at udvikle os og sikre, at vi hver dag bliver bedre,” siger danskeren.

Det har ikke været den store succes for den 20-årige dansker at skifte fra Atalanta til Manchester United. I hvert fald har han haft meget svært ved at sende bolden i nettet.

Det er i høj grad i Premier League, at det har vist sig at være et problem for ham. Han har spillet 16 kampe i den bedste engelske række, men det er kun blevet til to mål og et oplæg.

Anderledes godt er det gået for ham i Champions League, hvor United dog blev slået ud i gruppespillet. Her scorede han hele fem mål i seks kampe.

De manglende mål har naturligvis medført, at han har fået en del kritik. På det seneste har han dog fundet målet, og potentielt kan det være starten på en stime.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024