PSV tangerer vild rekord
PSV har gang i en rigtig god sæson, og det har medført, at de nu har tangeret en rekord i hollandsk fodbold.
I denne sæson har PSV spillet 17 kampe i Æresdivisionen, hvor de har gang i en god sæson. Indtil videre har de ikke givet afkald på et eneste point.
Det betyder, at de har vundet 17 ud af 17 kampe i denne sæson. Det blev en realitet lørdag aften, hvor de vandt 3-1 over Excelsior.
Denne sejr kan de især takke Luuk de Jong for, da han scorede alle tre mål.
Det var tre vigtige scoringer for den 33-årige angriber, der nu har fået en plads i top-10 over de spillere i historien, der har scoret flest mål i Æresdivisionen.
Desuden var sejren også vigtig for PSV, der har bragt sig i en god position til at vinde det hollandske mesterskab. Deres nærmest forfølger er Feyenoord på 2.-pladsen, som har hele 13 point op til dem.
PSV var den 20. september i aktion mod Arsenal, hvilket er det eneste nederlag i denne sæson. Derudover har de også spillet uafgjort mod Rangers, Sevilla, Lens og Arsenal.
Efter at have vundet deres 17. kamp i træk i denne sæson, har PSV nu tangeret den rekord, som klubben selv satte tilbage i 1987/88-sæsonen.
Det skete under ledelse af legenden Guus Hiddink. Det skriver Campo.
Dengang bestod truppen af flere store profiler. Det omfatter kendte navne som Frank Arnesen, Søren Lerby, Jan Heintze, Ivan Nielsen og Ronald Koeman.
Formår de at vinde deres kommende kamp mod FC Utrecht, vil de kunne sætte en ny rekord.
Inden da skal de dog spille mod Twente, som de møder i ottendedelsfinalen i den hollandske pokalturnering.