PSG sætter alt ind på at hente Newcastle-stjerne

Foto: Stu Forster/Getty Images

Paris Saint-Germain siges at være klar til at sætte alt ind på at hente ham, da der er meldinger om, at han selv vil væk fra Newcastle.

Tingene kører ikke ligefrem på skinner i Newcastle, og det ser nu ud til at få konsekvenser. Det har nemlig medført, at en af klubbens helt store stjerner er klar til at søge væk.

Konkret har den dårlige økonomi og de manglende sportslige resultater medført, at Bruno Guimaraes er begyndt at se sig om efter en ny klub. Det skriver det spanske medie SPORT.

Det har ført til stor interesse i PSG, der siges at være klar til at sætte alt ind på at hente ham. Og netop dette er de allerede i fuld gang med.

SPORT skriver, at Guimaraes’ agent, Giuliano Bertolucci, har været i Paris den sidste uge. Det har han været med henblik på at forhandle en aftale om de personlige vilkår på plads.

Den franske klub er ivrige efter at hente den 26-årige brasilianer til klubben. Det kan dog vise sig at blive vanskeligt, da Newcastle ikke er meget for at give slip på ham.

Det betyder, at PSG sandsynligvis bliver nødt til at aktivere hans frikøbsklausul. Derfor skal de betale intet mindre end 868 millioner kroner for at hente ham. Newcastle er ikke villige til at gå på kompromis med dette, da de har brug for pengene.

For nylig kunne Premier League-klubben fremvise et regnskab, der viste et enormt underskud. Derfor er der behov for at fylde op i kassebeholdningen, hvilket potentielt kan ske via et salg af Guimaraes.

Han har også været kædet sammen med Barcelona, men det skifte ser ikke ud til at blive til noget. Den spanske klub har nemlig ikke råd til at hente ham på nuværende tidspunkt.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024