Ole Gunnar Solskjær til samtale om landstrænerjob
Den tidligere Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær bliver sat i forbindelse med jobbet som svensk landstræner.
Sverige leder efter en ny landstræner, hvilket har betydet, at mange skandinaviske navne er blevet nævnt.
Senest har der været forlydender om, at tidligere FCK’er Olof Mellberg er i spil til jobbet.
Nu lyder det dog, at forhandlingerne er brudt sammen, hvorfor det svenske fodboldforbund endnu ikke har fundet en ny træner.
Efter sigende kunne det dog have set anderledes ud.
Det svenske medie Fotbolskanalen melder, at Sveriges fodboldforbund har haft flere samtaler med Ole Gunnar Solskjær. Han har tidligere været både spiller og træner i Manchester United.
Ifølge mediet var han til samtale med forbundet allerede i december. I denne forbindelse skulle han have udvist interesse for at overtage rollen som svensk landstræner.
Selvom der blev ført samtaler med Solskjær, besluttede forbundet sig for at gå i en anden retning.
I stedet sigtede de efter at få en konstellation bestående af Olof Mellberg og Tony Gustavsson på plads. Sidstnævnte er i dag landstræner for Australiens kvinder.
Men det er ikke gået, som man havde håbet på. Først og fremmest har Gustavsson en kontrakt, der først udløber efter sommerens OL.
Hertil har det ikke været muligt at nå til enighed med Mellberg.
Derfor har de endnu ikke fundet en landstræner, selvom flere har været i spil til jobbet.
Blandt andet har der også været dialog med danske Jon Dahl Tomasson, men om han har været til samtale, vides ikke.
Derfor tyder det på, at det svenske forbund har haft andre muligheder, herunder Solskjær.
Nu står de i stedet i en situation, hvor de endnu ikke har fundet en løsning.