Officielt: Jürgen Klopp stopper i Liverpool

Foto: Jürgen Klopp / Liverpool FC

Jürgen Klopp har smidt en stor bombe. Den tyske træner er færdig i Liverpool, når denne sæson går på hæld.

Det er blevet tid til at stoppe som træner i Liverpool. Den konklusion er Jürgen Klopp kommet frem til, efter at have været i klubben i ni år.

Derfor er den engelske klub nødt til at se sig om efter en ny træner. Klopp har nemlig meddelt, at han stopper i klubben allerede til sommer.

Den tyske træner har stået i spidsen for Liverpool i hele 464 kampe, hvorfor han næppe når at runde 500 kampe. Det er dog hans egen beslutning, at han vil stoppe på Anfield til sommer.

Fredag har han offentliggjort sin beslutning om at stoppe i Liverpool.

I denne forbindelse har han også meddelt, at der er en helt simpel årsag til det. Han er ganske enkelt løbet tør for energi.

“Jeg forstår godt, at det er et chok for mange mennesker, når man hører det for første gang. Men jeg kan selvfølgelig forklare det – eller i det mindste forsøge at forklare det,” siger han til Liverpools hjemmeside.

“Jeg elsker alt ved denne klub, jeg elsker alt ved byen, jeg elsker alt ved vores tilhængere, jeg elsker holdet, jeg elsker personalet. Jeg elsker alt. Men når jeg alligevel tager denne beslutning, viser det, at jeg er overbevist om, at det er den, jeg skal tage.”

“Jeg er ved at løbe tør for energi. Jeg har selvfølgelig vidst i længere tid, at jeg bliver nødt til at annoncere det på et tidspunkt, men jeg har det helt fint nu. Jeg ved, at jeg ikke kan udføre jobbet igen og igen og igen og igen.

Derudover sender han også en stor tak til klubbens mange fans, som har støttet ham gennem tykt og tyndt.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024