OB-træner Søren Krogh deler dårligt nyt

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

OB-træner Søren Krogh har delt en dårlig nyhed forud for klubbens træningskamp mod københavnske B.93.

Fredag skal OB i aktion i en træningskamp mod københavnske B.93. Kampen bliver spillet på Vanløse Idrætspark, hvor det har vist sig, at den fynske klub ikke ankommer med en fuld trup.

De to klubber tørner sammen i løbet af eftermiddagen, men OB kommer ikke til at have det vanlige målmandsteam med over Storebælt.

I starten af sæson var Martin Hansen førstemålmand i OB. I løbet af sæsonen måtte han dog afgive denne plads til Hans Christian Bernat. Siden da har de to målmænd kæmpet om at få spilletid i den fynske klub.

Det gjorde de også, da OB i weekenden tørnede sammen med Kolding. Her fik de to målmænd mulighed for at dele spilletiden. Dette bliver der dog ikke noget af, når OB fredag spiller mod B.93.

Det skyldes ikke, at der er blevet truffet en beslutning om kun at bruge en af dem. Derimod handler det om, at Martin Hansen er blevet skadet, og derfor er han ikke i stand til at spille. Det siger OBs cheftræner Søren Krogh til Fyens Stiftstidende.

“Martin kommer ikke med mod B.93. Han har rygproblemer,” lyder det.

Det er ikke første gang, at et problem med ryggen har betydet, at Martin Hansen ikke er blevet inkluderet i OB-truppen.

På grund af Martin Hansens fravær, er der dog blevet en ledig plads i holdbussen og truppen. Denne plads er gået til den unge målmand Magnus Worsaae Nielsen, som derfor tager turen med over Storebælt.

Desuden er Martin Hansen ikke den eneste spiller, der må sidde over i fredagens kamp. Her kommer OB også til at klare sig uden Sauli Väisinen, Don Deedson, Markus Jensen, Alasana Manneh, Nicholas Mickelson og Max Ejdum.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024