Nyt lavpunkt for tyrkisk fodbold

Foto: Emrah Yorulmaz/Anadolu Agency/Getty Images

Selvom det halve kunne være nok, er endnu en skandale under opsejling i tyrkisk fodbold.

Daily Mirror har bragt en historie, der bygger på en række lækkede beskeder, som de er kommet i besiddelse af. Og disse beskeder har medført, at endnu en skandaløs situation nu er under opsejling i tyrkisk fodbold.

Det britiske medie har afsløret, at disse beskeder indeholder en række racistiske udtalelser, der bringer tyrkisk fodbold i vanære.

Dermed er tyrkisk fodbold igen kommet i fokus, hvilket også var tilfældet for kun et par uger siden. Her trak det overskrifter i hele verden, da en dommer blev overfaldet på banen midt under en kamp.

Ifølge Daily Mirror viser beskederne, at en tyrkisk klub nægter at forhandle med en agent for en spiller. Årsagen til, at de ikke ønsker dette er, at han er sort.

Efter sigende skulle beskeden være blevet sendt i kølvandet på en fejlslået spillerhandel. Det britiske medie har ikke nævnt den pågældende klub ved navn, hvorfor det ikke vides, hvilken tyrkisk klub, der er tale om.

Til gengæld kommer det frem, at klubben åbenbart har et meget fast standpunkt om, at de ikke vil ‘lave forretning med sorte mennesker’.

Det lyder også, at agenten Sky Andrew, der blandt andet har repræsenteret spillere som Sol Campbell og Jermaine Pennant, har modtaget beskeder på WhatsApp fra den pågældende klub.

Her skulle han være blevet informeret om, at de ikke ønsker at bruge hverken ham eller andre sorte agenter. Derfor er det ikke noget, som den tyrkiske klub lægger skjul. Tværtimod ser det ud til, at de er meget åbne omkring det

Denne historie har naturligvis skabt harme og vrede i fodboldverdenen, hvor der i de seneste år har været et stort fokus på racisme.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024