Napoli indgår aftale om at hente Verona-stjerne
Den italienske klub Napoli har indgået en aftale med Hellas Verona om at hente Cyril Ngonge.
Flere italienske medier melder, at Napoli har indgået en aftale med Hellas Verona. Det betyder, at den 23-årige Cyril Ngonge er på vej til Napoli.
Både TMW og Gianluca Di Marzio melder, at de to klubber er nået til enighed om en aftale i nat.
Konkret skulle de være blevet enige om en aftale, der har en værdi af 10 millioner euro, svarende til cirka 75 millioner kroner. Med bonusser kan prisen stige til i alt 15 millioner euro, svarende til cirka 110 millioner kroner
Ifølge TMW er aftalen indgået direkte mellem de to præsidenter Aurelio De Laurentiis og Maurizio Setti. Der er endnu ikke skrevet under på noget, men de er nået frem til en mundtlig aftale.
Inden en aftale kan komme helt på plads, er det også nødvendigt at forhandle de personlige vilkår på plads med Ngonge. Ifølge Football Italia er der en forventning om, at der kommer styr på dette snarest.
Ngonge er ikke det første indkøb, som Napoli har lavet i januar. De har nemlig allerede hentet Pasquale Mazzocchi i Salernitana, ligesom de også er klar til at byde Hamed Junior Traorè velkommen på en lejeaftale.
Denne låneaftale er indgået med en købsoption. Det betyder, at Napoli har mulighed for at hente ham permanent fra Bournemouth til sommer.
Ngonge blev også sat i forbindelse med Fiorentina, men Napoli vandt kampen om ham. Den 23-årige profil har scoret seks mål i 19 kampe i Serie A i denne sæson.
Han bliver den femte spiller, der forlader Stadio Bentegodi i januar. Både Isak Hien, Filippo Terracciano, Martin Hongla og Marco Davide Faraoni har allerede forladt klubben.