Napoli-boss afslører: Derfor får Jesper Lindstrøm ikke spilletid

Foto: Franco Romano/NurPhoto via Getty Images

Napoli-træner Walter Mazzarri har svaret på, hvorfor Jesper Lindstrøm ikke får spilletid i den italienske storklub.

Det er ikke meget spilletid, Jesper Lindstrøm har fået i denne sæson. Faktisk er det så lidt, at det har vakt undren hos både danske og italienske medier.

Hidtil har der været stor tvivl om, hvorfor den danske stjerne har tilbragt så meget tid på bænken. Men nu har Napoli-træner Walter Mazzarri endelig valgt at tage bladet fra munden i denne sammenhæng.

Den italienske træner forsøger at stabilisere situationen i Napoli, hvilket er en af grundene til, at Lindstrøm ikke får spilletid. Det handler om, at de i sidste sæson vandt Serie A, men i denne sæson har haft store problemer på banen.

Det har ført til sløje resultater, som har resulteret i massiv kritik af Aurelio De Laurentiis, der ejer klubben. Han har blandt andet fået kritik for at hente Lindstrøm i Eintracht Frankfurt, da den danske kantspiller nærmest ikke bliver brugt.

Og først nu har Mazzarri valgt at uddybe, hvad der ligger til grund for, at Lindstrøm ikke bliver brugt. Det har han forklaret på et pressemøde forud for deres kamp mod Inter Milan.

“Lindstrøm har, og det vil jeg gerne indrømme, haft for lidt spilletid og skal tilpasse sig, fordi han kommer udefra. Selv før mig spillede han meget lidt, men han er rolig og smilende. Når en træner kommer til, går man med de rutinerede kræfter, der har været med længe. Men han skal nok få sin chance,” lød det fra ham.

I denne sæson er det kun blevet til 317 minutter på banen fordelt på 15 kampe. Det er ikke meget i sig selv, men det bliver ikke bedre af, at han blev hentet for cirka 220 millioner kroner i sommer.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024