Mourinho modtager stående bifald fra Olimpico-publikum før kampstart

Foto: Jonathan Moscrop/Getty Images

José Mourinho er en meget populær herre i AS Roma, og fik onsdag aften et stående bifald fra publikum.

Det er ikke nogen hemmelighed, at José Mourinho er en meget populær herre i AS Roma. Derfor er den portugisiske træner flere gange blevet hyldet. Netop dette blev han i den grad også onsdag aften.

Her tørnede AS Roma sammen med Cremonese i ottendedelsfinalen i Coppa Italia. Denne kamp blev spillet på Stadio Olimpico, hvorfor et stort antal AS Roma-fans var dukket op for at overvære kampen.

Ifølge mediet Romapress var der mødt intet mindre end 60.000 tilskuere op på Stadio Olimpico. Derfor var der fyldt til randen med glade fans, og mange af dem bød Mourinho særligt pænt velkommen, da han trådte ind på banen.

Forud for kampstart trådte han ind på banen og fik et stående bifald fra publikum i Tribuna Monte Mario-delen af stadion, skriver Voce Giallorossa. Det endte dog med at stående bifald faktisk spredte sig til store dele af stadion.

Mourinho blev tydeligt berørt over at blive hyldet på denne måde. Derfor svarede han igen ved at slå sin hånd over brystet.

Han sørgede også for, at de glade tilskuere fik endnu mere at glæde sig over. Hans tropper sikrede sig nemlig en 2-1-sejr over Cremonese, selvom det længe så ud til, at det ville gå den anden vej.

I det 37. minut blev udeholdet bragt i front af Frank Tsadjout. Denne føring formåede de at holde fast i indtil det 77. minut, hvor Romelu Lukaku fik udlignet kampen.

Mindre end ti minutter senere var det Paulo Dybala, der fik chance fra straffesparkspletten, hvilket han udnyttede. Dem vandt de kampen 2-1, og derfor skal de nu møde Lazio i kvartfinalen.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024