Massimiliano Allegri: ‘Lad os ikke blive for begejstrede’

Foto: sportinfoto/DeFodi Images via Getty Images

Juventus-træner Massimiliano Allegri har understreget, at de ikke må blive ‘for begejstrede’ på et pressemøde.

Juventus tager hul på 2024 med en kamp mod Salernitana i Serie A. Det kan vise sig at blive en vigtig kamp for den italienske klub. Formår de ikke at vinde denne kamp, kan det blive svært at holde sig inde i kampen om mesterskabet.

Kampen skal spilles blot tre dage efter deres seneste kamp. Her var den Torino-baserede klub i aktion mod Salernitana i Coppa Italia, hvor de havde stor succes. De sikrede sig nemlig yderligere avancement i turneringen med en sejr på hele 6-1.

Selvom det betyder, at Juventus må have stor tro på egne evner forud for søndagens kamp, har Allegri manet til ro. Han mener, at det er vigtigt, at de ikke ender med at blive ‘for begejstrede’.

“Vi skal fortsætte med at arbejde, som vi gør, uden at blive for begejstrede og uden at svigte vores vagt. Kampen den anden aften skal ikke få os til at blive spændte, men presse os til at fortsætte med at arbejde godt. Det er vigtigt at tænke på en kamp ad gangen, uden at tænke for langt frem,” siger han.

“Lige nu er det, der betyder mest, holdet, uanset hvem der skal spille. Vi er nødt til at lægge egoerne til side og sætte enheden i centrum, og i dette henseende gør gruppen noget pragtfuldt. I denne forbindelse må vi følge Gianluca Viallis eksempel, som jeg ønsker at mindes med stor hengivenhed.”

I skrivende stund er det Inter Milan, der fører Serie A med 48 point efter 19 kampe. Juventus får søndag mulighed for at hale en smule ind på deres konkurrenter, men det kræver, at de vinder over Salernitana.

Torino-klubben har i øjeblikket 43 point efter 18 kampe, hvorfor de kan bringe sig tæt på Inter med en sejr.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024