Marco Reus skifter til Dortmund-rivaler til sommer

Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images

Marco Reus er på vej væk fra Borussia Dortmund til fordel for en anden Bundesliga-klub.

Marcos Reus har været en del af Borussia Dortmund siden 2012. Derfor har han snart spillet for den tyske klub i 12 år.

I de fleste år har han været en mere eller mindre fast del af truppen. Det har betydet, at han gennem de mange år har spillet over 400 kampe for Dortmund. Men nu lyder det, at enden nærmer sig.

Den 34-årige Reus’ kontrakt med Dortmund udløber til sommer, og flere tyske medier melder, at den ikke bliver forlænget. Derfor er han nødt til at finde en ny klub.

I denne forbindelse melder Bild, at han ikke kommer til at være arbejdsløs i lang tid. Der er nemlig stor interesse for ham i Borussia Mönchengladbach, og Reus skulle også være åben for et sådant skifte.

Det hænger sammen med, at han ikke har fået meget spilletid i Dortmund på det seneste. Af denne grund har han et ønske om at finde en klub, som ønsker at hente ham på en fri transfer.

Reus har tidligere spillet i Gladbach, hvor han var på kontrakt fra 2009 til 2012. I den tyske klub blev det til 41 mål og 21 oplæg i 109 kampe, inden han blev solgt til Dortmund. Prisen lød på omtrent 125 millioner kroner.

Reus har i skrivende stund spillet 410 kampe for Dortmund. Derfor er han en af de spillere, der har spillet flest kampe i klubbens historie.

Han har desuden bidraget med 167 mål, men har aldrig været med til at vinde Bundesligaen. Til gengæld er han sluttet på 2.-pladsen med Dortmund hele fem gange.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024