Manchester Uniteds scouts er besatte af Superliga-spiller: Været med til at alle hans kampe
Manchester United har et stort ønske om at styrke deres trup, og det har fået dem til at kigge i retning af Superligaen.
Det er bestemt ikke hver dag, at man hører om en spiller, der skifter direkte fra Superligaen til Premier League. Inden længe er der en chance for, at det kan blive en realitet.
I Manchester United har man nemlig et stort ønske om at styrke truppen. Deres økonomiske situation betyder dog, at de ikke har mulighed for at foretage store indkøb. Af denne grund er de nødt til at se sig om efter andre muligheder.
Dette har ifølge mediet Football Insider fået dem til at kigge i retning af Superligaen. Det skyldes, at de på det seneste har holdt et tæt øje med den unge Roony Bardghji, der spiller i FC København.
Mediet mener også at vide, at de ved ‘hver eneste FCK-kamp’ har haft talentspejdere til stede. De har været udsendt med henblik på at vurdere, om det vil være værd at forsøge at hente Bardghji til klubben.
Flere personer i Uniteds rekrutteringsafdeling siges at være ‘vilde’ med hans store talent. De er dog ikke ene om at have et godt øje til ham. Rivalerne fra Manchester City holder efter sigende også øje med ham.
Bardghji er af talentspejder Jacek Kulig blevet beskrevet som en ‘fremragende’ spiller, hvilket har medført, at United er begyndt at undersøge mulighederne for at hente ham til Old Trafford.
Den svenske stjerne har i denne sæson spillet 30 kampe på tværs af alle turneringer. I disse kampe har han bidraget med 11 mål.
Den 18-årige er et af de bedste europæiske talenter på markedet. Derfor er det også sandsynligt, at United vil kunne udvikle ham til at være en stor spiller på den lange bane.