Manchester United vil sende tre spillere til Saudi-Arabien

Foto: Joe Prior/Visionhaus via Getty Images

Manchester United er klar til at sige farvel til flere af deres spillere. Især tre spillere håber de på at kunne sælge til Saudi-Arabien.

Det er ikke alle indkøb, der har vist sig at være en lige stor succes for Manchester United. Det har medført, at de nu har indstillet sig på at få ryddet op i truppen.

Med udgangspunkt i dette skulle de være klar til at sælge flere spillere til Saudi-Arabien.

Man håber naturligvis på, at spillerne kan lade sig lokke af de store kontrakter, der er at hente i Saudi Pro League.

Ifølge Evening Standard er de klar til at sælge både Jadon Sancho og Antony til en klub i Saudi-Arabien.

Den engelske klub håber på at kunne få i alt 100 millioner pund for de to spillere. Det svarer til cirka 871 millioner kroner.

Dermed vil det være en underskudsforretning for De Røde Djævle, da de betalte 155 millioner pund for at hente dem. Det svarer til over 1,3 milliarder kroner.

Formår de at sælge Sancho og Antony, vil de ikke blot få penge til at foretage indkøb.

Det vil også betyde, at de får mere plads i deres lønbudget, hvilket har betydning i forhold til FFP-reglerne.

United er også klar til at sige farvel til Casemiro, hvis niveau har været meget svingende. Angiveligt skulle der være stor interesse for ham i Saudi-Arabien.

Desuden er der også forlydender om, at Raphael Varane kan være på vej til Saudi-Arabien.

Det er dog ikke sandsynligt, at de får specielt mange penge for ham, da hans kontrakt udløber i 2025.

Hverken Antony eller Sancho har fået succes i United, og det ser nu ud til at få konsekvenser. Ledelsen er nemlig klar til at skille sig af med dem begge.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024