Kylian Mbappé forventes at afvise Real Madrid
De seneste rapporter tyder på, at Kylian Mbappé har planer om at afvise Real Madrid endnu engang.
Der er stor tvivl om, hvad fremtiden kommer til at byde på for Kylian Mbappé, da hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber efter denne sæson.
Det betyder, at han allerede i dette transfervindue har ret til at forhandle med andre klubber. Ifølge Football Espana er der en klar forventning om, at han er i dialog med Real Madrid.
På nuværende tidspunkt ser det ud til, at han skal beslutte sig for, hvorvidt han vil skifte til Real Madrid eller blive i PSG. Samme valg stod han overfor tilbage i 2022.
Dengang besluttede han sig for at blive hos de franske mestre, og der er en forventning om, at han træffer samme beslutning denne gang. Sådan lyder det fra Luis Fernandez, der er tidligere spiller og manager i PSG.
Fernandez har udtalt til beIN SPORTS, at han selv tror, at Mbappé ikke forlader Parc des Princes denne sommer.
“Ja, han bliver i PSG. Når jeg hører udtalelser fra præsidenten i PSG, der tager initiativ og taler om sagen, når jeg ser Kylian gøre det samme efter en kamp, og når jeg ser, at PSG ønsker at investere i et nyt teknisk center,” siger han.
“Vi har taget Randal, Kolo Muani og Dembélé med. De er venner, som Kylian gerne ville have ved sin side. Jeg tror, han bliver i PSG næste sæson.”
Det er da et valg, som han skal overveje meget nøje. Afviser han Real Madrid igen, er det meget sandsynligt, at han ikke får chancen igen.
Det vil nemlig betyde, at klubbens ledelse, og især præsident Florentino Perez, vil miste al tillid til den franske stjerne.