Jürgen Klopp har allerede fortalt næste arbejdsgiver hvor længe han bliver
Liverpool-træner Jürgen Klopp har allerede gjort det klart for sin næste arbejdsgiver, hvor længe han bliver.
Jürgen Klopp smed i sidste uge en bombe, da han sagde, at han stopper som træner i Liverpool til sommer.
Det markerer enden på en æra i den engelske klub, hvor den tyske træner har haft stor succes.
Selvom han ikke har offentliggjort, hvad hans planer er, så har han givet en tydelig indikation af det.
Klopp har nemlig tidligere udtalt sig om, hvor længe han vil fortsætte med at være professionel fodboldtræner.
I september 2016 gjorde han det klart, at han én dag kommer til at trække sig tilbage.
I denne forbindelse sagde han også, at han selv forestiller sig at afslutte sin karriere i Tyskland.
“Jeg vil helt sikkert vende tilbage for at leve (i Tyskland, red.), men jeg ved ikke, om jeg vil vende tilbage som træner endnu. Den dag kommer, hvor jeg siger: ‘Tak, det var en fornøjelse’,” sagde han til RedaktionsNetwerk.
“Det er meget, meget usandsynligt, at jeg stadig vil sidde på bænken, når jeg er 60 år. Og hvis jeg i slutningen af min karriere kun havde været træner i Mainz, Dortmund og Liverpool, så vil det helt sikkert have været tre fantastiske klubber.”
Søndag blev Klopp mødt af en stående ovation i forbindelse med klubbens hjemmekamp mod Norwich i FA Cup.
Selvom klubbens fans håber på det, så har Klopp understreget, at han ikke kommer til at ændre sin beslutning.
Han står derfor fast ved, at han kommer til at forlade Liverpool efter denne sæson.
Det har naturligvis betydet, at han er blevet kædet sammen med andre klubber. Blandt andet er han blevet sat i forbindelse med FC Barcelona.