Jim Ratcliffe vil hente stjerneangriber til Manchester United

Foto: Peter Byrne/PA Images via Getty Images

Sir Jim Ratcliffe har en klar prioritet om at hente stjerneangriber til Manchester United.

Manchester United har fået en ny medejer, da INEOS-rigmanden Sir Jim Ratcliffe har købt 25% af klubbens aktier.

Handlen er endnu ikke gået endeligt igennem, men det forventes at ske i starten eller midten af februar. Det ændrer dog ikke på, at Ratcliffe allerede nu forsøger at involvere sig.

Den britiske milliardær gør sig nemlig allerede nu tanker om, hvad han vil gøre for at styrke truppen. I denne forbindelse siges han at have en meget klar prioritet.

Ifølge mediet Evening Standard er det hans klare prioritet at hente en ny stjerneangriber til Manchester United. Men der er ikke blevet nævnt en bestemt spiller.

Derimod lyder det, at De Røde Djævle vil forsøge at hente en spiller, der er på niveau med Harry Kane. Ham forsøgte de at hente i sommeren 2023, men det endte i stedet med, at han skiftede til Bayern München.

Umiddelbart kan det lyde som dårligt nyt for Rasmus Højlund. Men ifølge Evening Standard er det ikke tilfældet. Derimod er det planen, at den nye angriber skal spille side om side med den 20-årige dansker.

Ratcliffe har dog ikke kun planer om at hente en ny angriber. Derimod vil han også bringe både en ny 8’er, midtstopper og højre back til klubben.

Om der bliver hentet nye spillere i dette transfervindue, er svært at sige. Den engelske klub skal nemlig være varsom med, at de ikke får problemer med Financial Fair Play-reglerne.

Selvom Ratcliffes køb endnu ikke er gået helt igennem, er han allerede involveret i klubben. Derfor lyder det også, at han skal godkende eventuelle transaktioner i januar.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024