Irriteret Thomas Frank: Det værste udfald på alle måder

Foto: Warren Little/Getty Images

Thomas Frank var ikke tilfreds efter Brentfords kamp mod Wolverhampton fredag aften.

Thomas Frank var slet ikke tilfreds, da han forlod banen efter fredagens kamp mellem Brentford og Wolverhampton. Kampen endte nemlig ikke, som han havde håbet på. Derimod måtte de tage til takke med et 1-1-resultat.

Af flere grunde er det ikke positivt for Brentford. Først og fremmest blev det ikke til en sejr. For det andet kan de nu se frem til at skulle en omkamp.

I FA Cup bliver der nemlig ikke spillet forlænget spilletid. Derimod skal der spilles en helt ny kamp, og det er ikke noget, som Thomas Frank anser som værende positivt.

Der er i forvejen kampe nok at spille, hvorfor det bliver presset for Brentfords spillere, at de nu skal spille endnu en kamp.

“Det er det værste udfald på alle måder. Som jeg sagde dagen før kampen, forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor vi har omkamp,” siger Thomas Frank ifølge The Athletic.

Han slår også fast, at han ikke forstår, hvorfor reglerne forholder sig på denne måde i FA Cup. Derfor appellerer han til, at det er noget, der bliver lavet om i fremtiden. På den måde kan man bedre undgå, at spillerne ender med at spille for mange kampe.

“Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke er nogen i fodboldverdenen, som vil ændre det. FA eller hvem end der bestemmer over det, de er nødt til at tage nogle klogere beslutninger,” lyder det også fra Thomas Frank.

“Ellers kunne vi selvfølgelig spille omkamp i hver runde og i Carabao Cuppen, ved klub-VM og få et europæisk klub-VM, eller hvad det nu hedder, så spillerne kan få endnu flere kampe.”

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024