Inter Milan slår rekord med sejr over Napoli
Mandag aften var Inter Milan i aktion mod Napoli i den italienske Super Cup-finale. Det endte med en sejr til førstnævnte.
Inter Milan vandt mandag aften den italienske Super Cup på en sen scoring fra Lautaro Martinez. Dermed kunne Milano-klubben fejre deres tredje triumf i træk ved pokalturneringen.
Martinez har nu scoret 21 mål i denne sæson, og mandag aften var det et vigtigt ét af slagsen. Det sikrede dem nemlig det første af tre mulige trofæer i denne sæson. Simone Inzaghis tropper er fortsat med i kampen om Serie A-titlen.
Med en halv time tilbage af kampen på Al-Awaal Park, blev Napoli-spiller Geovanni Simeone udvist. Det gjorde det muligt for Inter at lægge mere pres på Napoli. Først i det 91. minut resulterede det dog i den afgørende scoring fra Martinez.
Sejren var særligt vigtig for Inzaghi, da han nu har overhalet Fabio Capello og Marcello Lippi i forhold til antal Super Cup-sejre. Inklusive hans tid som træner i Lazio, har han nu vundet fem af de seneste syv titler.
Desuden satte han også en anden rekord som Inter-træner. Den seneste Super Cup-finale mod Napoli var den femte finale, han har vundet som Inter-træner. Det er nok til at overhale Helenio Herrera og Roberto Mancini.
“Der er egentlig ingen hemmeligheder. Du har brug for et fantastisk hold, som jeg har i Inter og havde før med Lazio. Jeg var optimistisk, men kun til en vis grad, for normalt har man en uge eller mere til at forberede sig til en finale. Og det havde vi ikke her,” sagde Inzaghi til Mediaset.
Da Antonio Conte forlod Inter i 2021, blev Inzaghi hentet til. Siden da har han vundet alle tre Super Cup-titler, hvilket matcher AC Milans rekord mellem 1992 og 1994.