Ingen varm velkomst: Jordan Henderson stemplet som ‘meningsløs investering’

Foto: Francois Nel/Getty Images

Jordan Henderson har forladt Al-Ettifaq til fordel for Ajax i Holland, men ikke alle har budt ham velkommen med åbne arme.

Tidligere Liverpool-spiller Jordan Henderson er blevet stemplet som en ‘meningsløs investering’ og et ‘panikkøb’. Han har skrevet under på en aftale, der strækker sig over to og et halvt år.

Efter kun et halvt år hos Saudi Pro League-hold Al-Ettifaq fik Henderson nok af at bo i Saudi-Arabien. Derfor fik han ophævet sin kontrakt, der ellers sikrede ham over 3 millioner kroner om ugen.

At han fik ophævet sin kontrakt, har gjort det muligt for ham at skifte til Ajax. Her skal han hjælpe den hollandske klub med at forbedre resultaterne i Æresdivisionen, hvor de ligger nummer fem. Desuden har de 23 point op til PSV Eindhoven i toppen af tabellen.

Selvom han er en meget anerkendt spiller, der i mange år var en fast del af truppen i Liverpool, er Ajax’ beslutning blevet mødt af kritik. Klummeskribent Valentijn Driessen er ikke overbevist om, hvordan Henderson skal kunne hjælpe John van’t Schips hold.

“Alle signaler røde, men Ajax presser bare hårdt på og rækker dybt ned i deres lommer for midtbanespilleren Jordan Henderson,” skriver han for De Telegraaf.

“Et køb, hvor det faldne Ajax er nødt til at afskrive omkring 25 millioner euro på to et halvt år. Panikkøb kan også lykkes, men Henderson er forbi sit højdepunkt efter tre år i Sunderland, tolv år i Liverpool og et halvt år i Al-Ettifaq.”

“Henderson, der efterfølger to mislykkede engelske indkøb (Calvin Bassey og Chuba Akpom), er et ekstremt dyrt sats. Uanset hvor velanset han er og set som en frelser i Amsterdam, ville Liverpools Henderson aldrig have valgt at spille i Æresdivisionen”.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024