Hvem er Phil Fodens kæreste? Alt om Rebecca Cooke
Rebecca Cooke og Phil Foden har dannet par i mange år. Hun har derfor været med ham på hele hans rejse.
Phil Foden har i mange år haft kæresten Rebecca Cooke ved sin side.
Hun var blandt andet med sidste år, da han sammen med Manchester City kunne fejre, at de vandt Premier League.
Hvem er Rebecca Cooke?
Rebecca Cooke har dannet par med City-stjernen Phil Foden i mange år. Hun er 23 år gammel og er mor til Fodens to børn.
Hun har en tendens til at holde sig ude af rampelyset, hvorfor der ikke er meget information om hende.
Det kan man blandt andet se på det sociale medie Instagram. Her har hun valgt at have en lukke profil, så offentligheden ikke kan følge med. Det tyder dog på, at hun går under kaldenavnet Becca.
Hvor længe har hun været kæreste med Phil Foden?
Det vides ikke, hvornår de præcis blev kærester. Til gengæld er det alment kendt, at hun og Foden har været kærester siden de begge var teenagere.
Desuden blev hun mor til deres søn, Ronnie, i en alder af 18 år. Derfor kan man også roligt sige, at hun har været med Foden på hele hans rejse indtil videre.
Hvornår blev Phil og Rebeccas søn født?
Phil og Rebecca blev forældre til en søn i januar 2019. På dette tidspunkt var den engelske City-stjerne kun 18 år gammel. Det samme var tilfældet for hans kæreste.
Han udtalte sig dengang til pressen, hvor han ifølge The Sun sagde, at han var med til fødslen. Her måtte han forlade fødselsstuen, fordi han havde brug for at lade tårerne trille.
Vis dette opslag på Instagram
“Jeg var der til fødslen. Jeg gik ud af lokalet, græd en lille tåre og gik så ind igen, som om intet var hændt,” sagde han dengang ifølge The Sun.
“Jeg er ikke typen, der græder foran folk. Jeg kan godt lide at være alene. Men jeg var der i lokalet, så det ske, og det var et særligt øjeblik. Dit liv ændrer sig.”