Harry Kane udligner Robert Lewandowski-rekord

Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images

Det har været en stor succes for Harry Kane at skifte til Bayern München. Fredag aften viste han igen, at den tyske klub har gjort et rigtig godt køb.

I sommer var der rigtig mange rygter om Harry Kane, der blev sat i forbindelse med flere klubber. Blandt andet var der stor interesse i Manchester United, som i stedet endte med at hente Rasmus Højlund.

Der var også meldinger om, at Tottenham var klar til at give ham en lukrativ kontrakt, hvis han forlængede sit ophold. I sidste ende besluttede han sig for at tage imod et tilbud fra Bayern München.

Det har vist sig at være en stor succes for begge parter, da han har scoret mål på samlebånd, siden han ankom til den tyske storklub.

Fredag aften var han og resten af Bayern München-mandskabet igen i aktion. Og hvad der nærmest er blevet en selvfølge er, at Harry Kane scorer mål, hvilket han også gjorde fredag. Her stod han for at lukke kampen mod Hoffenheim med en scoring til 3-0.

Dermed cementerede han ikke blot sejren til Bayern München, men scorede også sit 22. mål i Bundesligaen i denne sæson. Det er nok til at udligne Robert Lewandowski i 2020/21-sæsonen, hvor han satte en ny rekord for flest mål i den første halvdel af sæsonen.

Formår han at score i den kommende kamp mod Werder Bremen, der bliver spillet den 21. januar, kan han overtage rekorden selv. Det skriver det tyske medie Kicker.

Siden skiftet til Bayern München har det bestemt ikke været småt med målene for Harry Kane. Tværtimod har han nærmest scoret, som det passer ham. I alt er det blevet til 25 mål i 22 kampe på tværs af alle turneringer.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024