Hård kritik af Erik ten Hags indkøb: Ejerne er nødt til at sige nej

Foto: Stewart Kendall/Sportsphoto/Allstar via Getty Images

Erik ten Hag har fået kritik for mange ting de seneste par sæsoner. Blandt andet har han fået massiv kritik for sine indkøb.

I omkring halvandet har Erik ten Hag stået i spidsen for Manchester United.

Selvom han har brugt rigtig mange penge på store indkøb, har han dog ikke fået tingene til at fungere.

I denne sæson er de blevet sparket ud af europæisk fodbold, fordi de sluttede sidst i deres Champions League-gruppe.

Hertil ligger de aktuelt nummer syv i Premier League, men kan ende med at falde længere ned.

United-ledelsen har dog ikke været tilbageholdende med at lade Ten Hag bruge penge på at købe nye spillere.

Og netop dette har fået kritik af Gary Neville, der selv har spillet 602 kampe for den engelske klub.

“Det er den, der kommer til at stikke ud for Ten Hag; 85 millioner pund for Antony. Han er ikke i nærheden af at være så mange penge værd, siger Gary Neville til Sky Sports.

Desuden påpeger han også, at der er blevet brugt mange penge på at hente Rasmus Højlund, Mason Mount og Casemiro.

I alt er der blevet brugt 185 millioner pund på at hente dem.

Neville mener derfor, at ledelsen skal blive bedre til at sige nej til disse indkøb.

“Manchester Uniteds rekrutteringsafdeling kan ikke have set Antony spille og syntes, at han var 85 millioner pund værd. Det ser ud, som om Ten Hag har fået lov at overtale dem. Der er ejerne nødt til at sige nej,” siger Gary Neville.

Antony blev hentet til den engelske klub i sommeren 2022. Siden da har han spillet 65 kampe, hvori det kun er blevet til otte mål og tre oplæg.

Det har derfor ikke været den store succes for Ten Hag at hente ham.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024