FCK vil ophæve med midtbanespiller
FC København har planer om at rydde op i truppen, og vil derfor ophæve kontrakten med en af deres midtbanespillere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er alle spillere i FC København, der får lige mange minutter på banen.
En af de spillere, der ikke har fået specielt meget spilletid i denne sæson, er Mateo Tanlongo. Og faktisk er der ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ændre sig i fremtiden.
Han kom til den danske storklub i sommer, hvor han blev hentet på en lejeaftale. Denne aftale løber resten af sæsonen, men det er muligt, at den bliver ophævet før tid.
Derfor kan det ende med, at Tanlongo må indfinde sig med, at han bliver sendt retur til Sporting allerede nu.
Det er det portugisiske medie O Jogo, der har været først med historien om, at FC København skulle være klar til at ophæve deres aftale med argentineren.
Mediet skriver også, at de endnu ikke har været i dialog med Sporting om en ophævelse af aftalen. Derfor er det ikke sikkert, at han vender tilbage til klubben. Sporting har nemlig al ret til at afvise at ophæve aftalen.
Efter skiftet til FC København er det kun blevet til 45 minutter på banen for Tanlongo. De få minutter fik han i en pokalkamp mod IF Lyseng, hvor den lille klub fra Højbjerg blev blæst af banen med 9-0.
Tidligere cheftræner Jacob Neestrup har ifølge bold.dk i et interview erkendt, at de havde forventet sig mere af Tanlongo. Og netop dette kan nu betyde, at han før tid bliver sendt retur til Portugal, såfremt en aftale med Sporting kan opnås.