Erling Haaland kan ikke klare vejret i Manchester: Rygtes til Real Madrid
Erling Haaland er tilsyneladende ikke tilfreds med livet i Manchester City. Derfor er han klar til at søge nye græsgange til sommer.
Den norske stjerne Erling Haaland bryder sig ikke om at bo i Manchester. Åbenbart går det ham på i en sådan grad, at han er klar til at forlade den engelske klub allerede til sommer.
Siden han blev hentet til City, har han været en meget vigtig spiller for Pep Guardiola og co. Blandt andet spillede han en stor rolle i, at holdet vandt deres treble i sidste sæson.
Selvom han har god succes i City, er der alligevel forlydender om, at han er klar til at forlade klubben. Han skulle især være ivrig efter et skifte til Real Madrid, som har mulighed for at hente ham til sommer, hvis de betaler hans frikøbsklausul.
Ifølge det spanske medie El Desmarque har han svært ved at finde sig tilrette i Manchester, selvom han er glad for at spille under Guardiola. Mediet mener at vide, at han ‘ikke kan fordrage’ byen og det dårlige vejr.
Haaland har angiveligt altid haft et ønske om at skifte til Real Madrid på et tidspunkt i sin karriere. Det skulle handle om, at han vil være i en bedre position til at vinde personlige priser i Madrid.
Ydermere har Jude Bellinghams skifte til klubben kun øget hans lyst yderligere. Og til sommer kan det blive en realitet, at de to tidligere holdkammerater ender med at blive genforenet.
Til sommer har han fortsat tre år tilbage af sin kontrakt, men den indeholder en frikøbsklausul. Angiveligt skulle denne klausul gøre det muligt for Madrid at hente ham for 128 millioner pund, hvilket svarer til over 1,1 milliarder kroner.