Deco kommer med klart budskab om Barcelona-stjernes fremtid
I de seneste måneder har der været en del rygter om, at Ronald Araujo kan være på vej væk fra FC Barcelona.
Der er flere klubber, der har et godt øje til Ronald Araujo. De fleste klubber ved dog, at det kan blive meget svært at lokke ham væk fra FC Barcelona.
Først og fremmest har han skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026. I denne kontrakt er der indskrevet en enorm frikøbsklausul, der nærmest gør det umuligt at købe ham fri.
Hertil er det også værd at bemærke, at Barcelona ikke har planer om at slippe ham. De ser ham som en vital del af truppen, og derfor vil det kræve et absurd beløb at få dem til at sælge.
Både Manchester United og Bayern München er blevet kædet sammen med Araujo i denne sæson, men sportsdirektør Deco har understreget, at han ikke er til salg. Derfor tyder det ikke på, at han kommer til at forlade den spanske klub.
“Araujo er en af nøglespillerne for nutiden og fremtiden. Han har en lang kontrakt med klubben, og vi overvejer ikke at sælge ham. Det vigtige er, at de er her med sult og hjerte, og at de er glade,” sagde han ifølge Barca Blaugranes.
Hvis Bayern eller United havde håbet på at kunne styrke deres defensiv med Araujo i denne sæson, bliver de derfor skuffede. De bliver nemlig nødt til at se sig om efter andre kandidater, da han under ingen omstændigheder er til salg.
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 70 millioner euro, svarende til over 520 millioner kroner. Skal Barcelona sælge ham, vil det sandsynligvis kræve et bud på minimum det dobbelte af hans nuværende markedsværdi.