David Nielsen færdig i Kifisia FC

Foto: Anders Kjaerbye / FrontZoneSport via Getty Images

David Nielsen er færdig som træner i Kifisia FC. Det har ikke været et succesfuldt ophold for den danske træner.

Tilbage i december blev det offentliggjort, at David Nielsen havde overtaget rollen som træner i Kifisia FC. Nu lyder det, at han er fortid i den græske klub, hvor han ikke har haft den store succes.

TV 2 Sport har mandag været i kontakt med den danske træner, hvor han bekræfter, at han er færdig i Kifisia FC.

Han siger, at han er blevet enig med ledelsen om at stoppe med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at han kun nåede at få cirka halvanden måned på posten.

“Vi er det mindste hold, og det er der en del udfordringer med. Men det korte af det lange er, at vi tabte en kamp, vi ikke skulle tabe (mod Lamia den 20. januar, red.). Og så har vi jo bare haft en ærlig og åben dialog, hvor jeg har givet udtryk for mit, og de har givet udtryk for deres,” siger han til TV 2 Sport.

“Vi ligger sidst i ligaen, og der er ikke ret meget tid tilbage af transfervinduet. Hvis man skal lave skift, så er det nu. Det var vi enige om. Så det var med super god stemning, og det har været fantastisk for mig at få den her mulighed.”

Kort tid efter er det også blevet bekræftet af den græske klub, at David Nielsen er færdig. Det sker i en kort meddelelse på klubbens hjemmeside.

Her sender de en tak til den danske træner for det hårde arbejde, som han har ydet siden december. De skriver også, at arbejdet desværre ikke har ført de resultater med sig, som det gerne skulle have gjort.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024