Cristiano Ronaldo slår fast: Saudi Pro League er bedre end Ligue 1

Foto: Yasser Bakhsh/Getty Images

Cristiano Ronaldo er kommet med en kontroversiel udmelding om, at Saudi Pro League er bedre end Ligue 1.

Det er næppe alle, der er enige i, at Saudi Pro League skulle være en bedre liga end Ligue 1. Hvis man spørger Cristiano Ronaldo, så er det dog tilfældet.

I starten af sidste år blev han hentet til Al-Nassr i Saudi-Arabien, som en af de første store stjerner. Her skrev han under på en lukrativ kontrakt, der sikrer ham et større milliardbeløb.

Med sit skifte fik han snebolden til at rulle, da der efterfølgende er flere andre stjerner, der har gjort det samme. Og nu mener Ronaldo, at ligaen har fået en kvalitet, der gør den bedre end Ligue 1.

“For at være ærlig, så synes jeg ikke, at den saudiske liga er værre end den franske. I den franske liga tror jeg, at der er to eller tre hold, som er på et godt niveau. I Saudi-Arabien synes jeg, at der er mere konkurrence,” sagde Cristiano Ronaldo ved Globe Soccer Awards i Dubai.

“De kan sige, hvad de vil, det er bare deres mening. Men jeg har spillet her i et år, så jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg synes, at vi lige nu er bedre end den franske liga.”

Ronaldo har haft fin succes efter sit skifte til Al-Nassr. Den portugisiske stjerne har lavet en del mål, men ikke alle mener, at det er en bedrift. Og netop dette har fået ham til at forsvare Saudi Pro League.

I forbindelse med Globe Soccer Awards i Dubai blev han også hyldet for sin flotte sæson i Saudi-Arabien. Her kan han bryste sig af at have været den mest scorende spiller i 2023.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024