Chokeret Vincent Kompany: ‘Det er en joke’

Foto: Matt McNulty/Getty Images

Vincent Kompany var bestemt ikke tilfreds med kendelsen, der tillod Lutons mål at stå.

Burnley havde mulighed for at tage tre point med fra opgøret mod Luton på Turf Moor. Sådan skulle det dog ikke gå, da modstanderholdet blev tilkendt et kontroversielt mål.

Det var Burnley-træner Vincent Kompany bestemt ikke tilfreds med efter kampen, skriver Yahoo Sports.

Carlton Morris kunne sende bolden ind i et tomt mål på et hovedstød, da Burnley-målmand James Trafford blev blokeret af Elijah Adebayo. Det skete i forsøg på at udnytte indlægget fra Alfie Doughty.

På trods af dette, så besluttede dommer Tony Harrington, at målet skulle have lov til at stå. Målet blev naturligvis også tjekket i VAR-rummet, hvor dommer Peter Bankes nåede frem til den samme konklusion.

Efter Zeki Amdounis mål i det 36. minut var Burnley ellers godt på vej mod en sejr, hvilket ville have givet dem tre vigtige point. Samtidig ville det have betydet, at de kunne føle sig mere sikre i Premier League.

Efter kampen kom Vincent Kompany med kritik af det fakum, at målet ikke blev annulleret.

“Det er en joke. En joke. Jeg vil starte med at sige, at jeg har 100 procent respekt for Luton. De er en fantastisk klub. Det de gør som klub – både spillerne og ledelsen – gør, at de fortjener, hvad der end kommer til dem. Det er en rigtig god klub,” siger han.

“I den fase skal jeg bare forsvare mit hold og min klub. Jeg forstår ikke, hvordan vi kan gå igennem denne fase og de begivenheder og ikke komme til den konklusion, at det er en fejl.”

“Angriberens første blik er på målmanden, han kigger og tager et par skridt tilbage og bakker ind i ham. Han baner vejen for sin kollega og kigger derefter på dommeren for at se, om han slipper af sted med det. Bolden går ind, men ingen af Luton-spillerne fejrer det. Ingen.”

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024