Carlo Ancelotti vækker opsigt efter bekræftelse af målmandssituationen i Real Madrid
Carlo Ancelotti har truffet en beslutning, som har vakt undren hos mange.
I de seneste måneder har der været en del fokus på målmandssituationen i Real Madrid. Det skyldes naturligvis, at Thibaut Courtois er ude med en knæskade, og har været det hele sæsonen.
Derfor har den spanske klub ikke en klar førstemålmand. Derimod er det endt med, at Kepa Arrizabalaga og Andriy Lunin må kæmpe om at starte mellem stolperne under Carlo Ancelotti.
Egentlig blev Kepa hentet i Chelsea med det formål, at han skulle være førstemålmand for den spanske klub i denne sæson. Men sådan er det ikke gået, da han har været nødt til at dele spilletiden med Lunin.
Den ukrainske målmand stod senest mellem stolperne, da Real Madrid vandt over FC Barcelona i den spanske Super Cup-finale. Her stod han en flot kamp, og lukkede kun et enkelt mål ind, som han ikke havde en chance for at redde.
Selvom han stod en rigtig flot kamp, har Ancelotti nu truffet en overraskende beslutning. Ifølge den spanske avis AS har han valgt, at Kepa starter på banen i kampen mod Almeria næste weekend.
Derfor er Lunin nødt til at acceptere, at han ikke kommer i aktion i den kommende La Liga-kamp. Til gengæld kan han glæde sig over at starte inde, når Madrid torsdag spiller mod Atletico Madrid i Copa del Rey.
“Torsdag er en kamp for Lunin, og Kepa vil være tilbage i ligaen,” siger Ancelotti ifølge AS.
Hvis Lunin skal gøre sig forhåbninger om spilletid i La Liga, skal han derfor fortsætte med at imponere. Gør han det, er det ikke utænkeligt, at det kan blive en realitet i fremtiden.