Brøndby har sagt farvel til Håkon Evjen
Håkon Evjen er ikke længere Brøndby-spiller. Derimod har han skrevet under på en kontrakt med en klub fra hjemlandet.
Brøndby IF kommer ikke længere til at kunne trække på Håkon Evjen på banen. Det skyldes, at de har sagt endegyldigt farvel til den norske midtbanespiller.
Den 23-årige profil er rejst til Marbella, men det betyder ikke, at han skifter til spansk fodbold. Derimod har han tilsluttet sig Bodø/Glimt, som er på træningslejr i Spanien i disse dage.
Her er det planen, at han skal gennemgå et obligatorisk lægetjek. Når han har bestået dette lægetjek, kan han sætte sin underskrift på en lang kontrakt. Ifølge norsk TV2 er der tale om en kontrakt, der strækker sig over fem år.
I Brøndby kan man glæde sig over, at salget af Evjen kommer til at lune i kassen. Ifølge bold.dk er der tale om et salg, der har en værdi på 18 millioner kroner. Dermed siger de også farvel til ham kun et år efter, at han ankom fra AZ Alkmaar.
At han bliver solgt for 18 millioner kroner, gør det dog ikke til en god forretning for Brøndby. Da han blev hentet i Alkmaar, betalte de nemlig præcis samme beløb for den unge nordmand.
Siden han blev hentet til Brøndby, har han været i aktion i 30 kampe. Her har han bidraget med fire mål og fire oplæg, hvorfor han har været en ganske produktiv herre.
I denne sæson er det blevet til 11 kampe i Superligaen. Dog har det været med ganske lidt spilletid pr. kamp. Faktisk har han kun fået 246 minutter på banen i den bedste række. Derfor giver det naturligvis god mening at sælge ham på nuværende tidspunkt.
Håkon Evjen er på plass hos Bodø/Glimt i Marbella. Bare en medisinsk sjekk gjenstår før alt er offisielt. 23-åringen skriver under på en langtidsavtale med Glimt, trolig fem år. pic.twitter.com/9LhUg28K4B
— Eirik Nesset Hjelvik (@EirikNH) January 27, 2024