Bayern München vil hente 24-årig lovende italiensk midterforsvarer
Bayern München har et stort fokus på at styrke deres defensiv i dette transfervindue, hvilket bl.a. har fået dem til at hente Eric Dier.
Selvom de har hentet Eric Dier til klubben, har Bayern München stadig et stort ønske om at styrke deres defensiv. Det arbejder de fortsat på, og de forhandler angiveligt med PSG-stjernen Nordi Mukiele.
Nu lyder det dog, at han ikke er den eneste forsvarer, der er på radaren i den tyske storklub.
Mediet FootMercato skriver, at Bayern München også har rettet blikket mod Torino. Her skulle de have et godt øje til den unge Alessandro Buongiorno, som også er på radaren i AC Milan.
Buongiorno har været en meget vigtig spiller for Torino i de seneste to sæsoner. Derfor er der også blevet lagt mærke til ham i andre klubber. Af denne grund er der rygter om, at han kan forlade klubben i dette transfervindue.
“Mens de har arbejdet på at få afsluttet en aftale med Nordi Mukiele, har Bayern også vist en seriøs interesse for Torinos midterforsvarer Alessandro Buongiorno på grund af Matthijs de Ligts skadesproblemer. Milan fører i øjeblikket kampen om den italienske spiller og ønsker at lukke en aftale så hurtigt som muligt,” lyder det fra FootMercato.
Da den unge forsvarer har formået at imponere i de seneset sæsoner, er hans markedsværdi også blevet kraftigt forøget. Den lyder angiveligt på 22 millioner euro, hvilket svarer til over 160 millioner kroner.
Det er dog ikke sandsynligt, at Torino beslutter sig for at sælge Buongiorno i januar. Det eneste, der vil muliggøre dette, er et meget højt bud. Derfor er Bayern München også nødt til at indstille sig på dette, hvis de vil købe ham.