Bayern München har ikke travlt med at beslutte sig om Joshua Zirkzees fremtid

Foto: Alessandro Sabattini/Getty Images

Bayern München har tilsyneladende ikke travlt med at træffe en beslutning om Joshua Zirkzee, der spiller i Bologna.

Bayern München har før haft stor succes med at udleje unge spillere i håbet om, at de kan få værdifuld erfaring. På den måde kan de udvikle de unge talenter, så de én dag kan få en plads på førsteholdet.

Det er dog ikke altid, at de nøjes med at udleje dem. I andre tilfælde vælger de at sælge spillerne, men i aftalerne får de indskrevet en tilbagekøbsklausul. Det er netop, hvad der er tilfældet for Joshua Zirkzee.

Den 22-årige hollænder spiller i denne sæson i Bologna i Italien, og Bayern München har en klausul i hans aftale. Derfor er det muligt at hente ham tilbage til Bundesligaen. Det har de dog ikke travlt med at gøre.

“Bayern vil ikke tage en beslutning om, hvorvidt de vil aktivere tilbagekøbsklausulen for Joshua Zirkzee før i juni. Indtil videre garanterer Bologna, at angriberen ikke forlader klubben i januar,” lyder det fra transferjournalist Fabrizio Romano.

Det er da også svært at påstå, at Bayern München har brug for forstærkninger i den offensive afdeling. Her nyder de rigtig godt af Harry Kane, der blev hentet til klubben i sommer.

Siden hans skifte er det blevet til 26 mål og otte oplæg i 23 kampe, hvorfor han har været en god investering. Desuden har Thomas Tüchel også spillere som Mathys Tel og Eric Maxim Choupo-Moting at trække på.

Hvis Zirkzee én dag vender retur til Bayern München som et færdigt produkt, kan han være interessant for den tyske storklub. Men det kan ikke udelukkes, at de beslutter, at de vil rette fokus mod andre spillere.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024