Barcelona vil hente 23-årig argentinsk forsvarer som Piqué-afløser
FC Barcelona ved, at Gerard Piqué er i de sidste år af sin karriere. Derfor er de på jagt efter en afløser, og har i denne forbindelse udset sig Lisandro Martinez.
Den catalanske storklub overvejer efter sigende at give Lisandro Martinez et tilbud til sommer. Det kræver dog, at de køber ham fri, da han har kontrakt med Ajax.
Den 23-årige argentinske forsvarer har leveret flotte præstationer for den hollandske klub under 2021/22-sæsonen. I alt er det blevet til 24 kampe på tværs af alle turneringer, hvori han har bidraget med et mål og fire oplæg.
Martinez skrev under på en ny kontrakt med Ajax i oktober, som nu løber frem til juni 2025. Derfor undgår Barcelona ikke at skulle købe ham fri af en kontrakt. På det seneste har der desuden været flere rygter om hans fremtid.
Ifølge italienske Tuttomercatoweb bliver Martinez set som en ideel afløser for Piqué af flere dele af Barcelona-ledelsen. Piqué fylder 35 år i næste måned, og er derfor i sin karrieres efterår. Netop derfor har Barcelona påbegyndt jagten efter en afløser.
Martinez kan også indtage en rolle som venstreback og central midtbanespiller, hvis det skulle blive nødvendigt. Han fik debut for Ajax i 2019, hvor han blev hentet fra Defensa y Justicia. Siden da er det blevet til 107 kampe for argentineren.
Barcelona menes at være tiltrukket af sydamerikanerens evner til at fordele bolden på banen. Derudover ser de ham son en ideel spiller at tilføje til deres defensive muligheder.
Martinez er dog også en populær herre i Ajax, hvor han spillede alle tilgængelig minutter i Champions League i denne sæson. Her hjalp han dem med at gå videre fra gruppespillet, uden at de tabte en eneste kamp.
Lisandro Martinez har – som sagt – kontrakt frem til juni 2025. Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 32 millioner euro. Derfor skal Barcelona forventer at betale i omegnen af 240 millioner kroner, hvis de vil bringe ham til Camp Nou.