Barcelona bekræfter forstrækning i låret på stjerneangriber – misser El Clásico

Foto: FC Barcelona / Gettyimages

Torsdag vandt FC Barcelona over Osasuna i den spanske Super Cup, men ikke alt ved kampen var positivt.

FC Barcelona var torsdag aften i aktion mod CA Osasuna i den anden semifinale i den spanske Super Cup.

Her blev det til en sejr på 2-0 til Barcelona, der derfor sikrede sig en plads i finalen.

Det var naturligvis til stor glæde i Barcelona, men det var ikke alt, der gav anledning til at juble.

Kort inden halvleg måtte brasilianske Raphinha nemlig forlade banen med en skade.

Da den 27-årige kantspiller satte sig på græsset og tog sig til benet, var Xavi straks klar over, at noget var galt.

Derfor bad han Lamine Yamal om at gøre sig klar, så han kunne afløse den skadede brasilianer.

Efterfølgende har Barcelona udsendt en opdatering på hans skadesituation.

De kender endnu ikke det fulde omfang af hans skade, men har konstateret, at han er blevet skadet i venstre baglår.

“Undersøgelser udført i dag har vist, at Raphinha har en skade i venstre baglår. Han er ude, og hans bedring vil afgøre hans tilgængelighed,” lyder det fra klubben.

Derfor er der intet, der tyder på, at han bliver klar til Super Cup-finalen mod Real Mardrid søndag. I stedet må Xavi trække på de andre spillere, han har til rådighed i sin trup.

Ifølge journalist Alfredo Martinez vides det ikke, hvornår Raphinha bliver klar til at vende tilbage.

Til gengæld står det klart, at den unge Lamine Yamal får en stor chance for at vise sig frem på den største scene.

Det forventes nemlig, at det er ham, der starter inde i stedet for Raphinha i Super Cup-finalen.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024