Aston Villa i problemer: Kan være tvunget til at sælge stjerner
Aston Villa står i en situation, hvor de potentielt kan være nødt til at sælge nogle af deres store stjerner for at overholde Financial Fair Play.
Aston Villa har gang i en rigtig god sæson, og kan i skrivende stund bryste sig af en 2.-plads i Premier League. Hvis de vinder over Everton søndag, har de tilmed samme antal point som Liverpool i toppen.
Men ikke alt er positivt i den engelske klub, for ifølge Daily Mail kan Aston Villa være tvunget til at sælge ud af truppen. Hvis de ikke gør det, kan potentielt risikere at komme i problemer med reglerne for Financial Fair Play (FFP).
Det britiske medie har også to bud på, hvem det kan være. Ifølge Daily Mail er det meget sandsynligt, at det ender med at blive enten Douglas Luiz eller Boubacar Kamara.
“Vi prøver at holde os til FFP-reglerne, mens vi holder fast på vores bedste spillere. Men vi har selvfølgelig ikke lukket helt ned for mulighederne, hvis der skulle komme et godt bud, og det kan forbedre vores FFP-position,” siger træner Unai Emery.
“Vi arbejder med respekt for reglerne. Men samtidig skal vi også passe på, at vi ikke mister potentialet i vores trup. Selv hvis vi skal sælge nogle spillere. Det kan være farligt at sælge spillere bare for at tjene penge. Det kan være svært at erstatte dem, mens man forbliver succesfuld.”
Det er ikke utænkeligt, at det ender med at være Kamara, der bliver solgt. Han kom nemlig til Aston Villa på en fri transfer. Derfor det vil være ren profit at sælge ham i dette eller det kommende transfervindue. Og det er en klar fordel i henhold til Financial Fair Play.
Ifølge Daily Mail er der store penge at hente for Aston Villa, da både Kamara og Luiz estimeres at have en værdi på 100 millioner pund. Det svarer til omtrent 870 millioner danske kroner.