Ærlig Dortmund-boss: Jadon Sancho har et problem

Foto: Joe Prior/Visionhaus via Getty Images

Jadon Sancho er skiftet fra Manchester United til Borussia Dortmund, hvor man tilsyneladende er bekendt med hans problemer.

Det har ikke været den store succes for Jadon Sancho at skifte Borussia Dortmund ud med Manchester United. Faktisk har det så stor en fiasko, at han nu er vendt tilbage til den tyske klub.

Det sker i kølvandet på, at han blev smidt ud af truppen af træner Erik ten Hag. De blev uvenner, hvilket Sancho nægtede at undskylde for, og derfor har han ikke fået spilletid.

Nu er fejden blevet sat på pause for en stund, da Sancho ikke længere er en del af truppen. Han er nemlig blevet sendt retur til Dortmund på en lejeaftale, der løber resten af sæsonen.

Den tyske klub har valgt at hente ham tilbage, selvom de er bekendt med, at han har et problem.

“Jadon har et problem… Nogle gange kommer han for sent. Hans interne ur er ikke særlig udviklet. Det gør os ikke kede af det. Han er en meget sød dreng. Engang i mellem kommer han for sent, og sådan er det,” siger Dortmund CEO, Hans-Joachim Watzke til Sky Sports.

Det var en stor succes for Dortmund at sælge Sancho til United i 2021. De sikrede sig nemlig en betaling på 85 millioner pund, hvilket svarer til omtrent 630 millioner kroner.

I hans tid på Old Trafford er det blevet til i alt 82 kampe. I disse kampe har han bidraget med 12 mål og seks oplæg.

Sancho har fået en del kritik efter sit skifte til United, da han ikke har levet op til forventningerne. Desuden er han blevet kritiseret for at være doven og ikke yde nok til træning.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024